Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at Natascha og jeg har haft MEGET svært ved at finde det helt rigtige navn, til vores lille søn. Havde vi nu fået en pige, så havde det ikke været svært. For det har vi haft på plads længe! Så skulle hun hedde Julia.
Men scanningen viste jo den fineste lille dreng, hvilket jo så gjorde, at Natascha og jeg måtte sætte os ned, og se i diverse navnebøger og på nettet for at få inspiration. Her faldt jeg over, at man kan hedde Altan, Bror og Awesome som dreng? What… Altså, hatten af for, hvis nogen døber deres børn det, men spørger I mig, så er det altså lidt sjovt.
Nå men i hvert fald, så har det altid været vigtigt for mig, at når jeg en gang blev mor, så skulle barnet have to navne. Et fornavn og et mellemnavn. Det er tradition i min familie, og det har vi alle sammen. Selv hedder jeg Anna Maria, efter min mormors mor.
Så ikke nok med, vi skulle finde ét navn, nu skulle vi altså finde hele to. Og de skulle også passe sammen. Sikke en opgave vi kom på!
Felix Emil var min favorit. Og Jamie var Nataschas. Natascha kan ikke lide Felix, og jeg er ikke vild med Jamie. Så det duede jo ikke. Og Felix Jamie eller Jamie Felix er jo pænt meget et no go 😀
Nå men en dag, jeg var på arbejde, sendte Natascha pludselig en sms, hvori hun skrev….:
”Mattheo Maximillian Vangsø Cetiner”
Og jeg var da så rørende enig – sikke et flot navn! Så ja, nu har baby inde i maven altså et navn. Han skal hedde Mattheo! <3
Det er godt nok længe siden! 28/9-2015 var sidste indlæg, så jeg lige.. shit tiden går altså stærkt! Men på daværende tidspunkt var jeg i en periode i mit liv, hvor alting ikke rigtig ville, som jeg ville. Og jeg havde hverken motivation eller inspiration til at dele ud af herinde. Derfor denne laaaaange pause! Det er slut.. For nu i hvert fald! Jeg har jo én gang lovet jer, at jeg vendte stærkt tilbage. Men man kan jo aldrig vide. Og heller ikke nu. Men jeg håber, I vil læse med, på de indlæg, jeg får arbejdet frem.
Jeg har altid sagt til mig selv, at den dag, jeg bliver gravid, så begynder jeg at blogge igen. For tænk en gang, så kan jeg kalde mig for morblogger… MORBLOGGER!! Det er altså vildt!
Jeg er stadig ikke kommet mig over chokket over at se de to fine streger på graviditetstesten. Det er så surrealistisk det hele. Natascha har det på samme måde. Hun forstår det ikke rigtig. Men det gør man vel ikke før man sidder med sin baby i armene.
Nataschas første reaktion, da jeg kom og fortalte hende om den positive test, var ”eeeeej skat, så får du store bryster” – hahaha.. Seriøst, tænkte jeg bare. Var det virkelig, hvad du havde at sige til den pind jeg står her og viser dig, MED TO STREGER PÅ!!??? Samtidig med, jeg var ved at blive kvalt i min egen gråd!
Men nu er vi kommet så langt – uge 17, eller 16 fulde uger + 1 dag. Vores dreng er ca. 14 cm. lang og vejer omkring 100 g. Men hertil er vi ikke kommet uden bekymringer. TVÆRTIMOD! Jeg har flere dage, hvor jeg nærmest tuder, fordi jeg er helt sikker på, baby ikke har det godt. ”Tænk nu, hvis hans hjerte ikke længere slår” og ”tænk nu, hvis det hop jeg lige lavede gjorde noget ved ham inde i maven” – Ja jeg har sågar været helt derude, hvor jeg ikke en gang turde gå på toilettet, fordi jeg var bange for, han ville ryge ud. Helt seriøst!
Ja altså, hvis det stod til mig, så lå jeg i sengen hele dagen uden at røre mig overhovedet. Men okay – med de 8 kilo, jeg allerede har taget på, så er det nok
en god idé at komme ud af flækken og få rørt mig lidt! 😀 Desværre har jeg en lille dreng inde i maven, som er rigtig glad for kager, slik og chokolade.. Jeg prøver i hvert fald, at bilde mig selv ind, at det IKKE er min skyld, jeg har taget så meget på!
Mine hormoner er også gået helt amok! Jeg har virkelig nogle hormonellaudbrud af en anden verden! Det ene øjeblik kan jeg sidde og erklære min kærlighed til Natascha for i det andet øjeblik at få øje på hendes sokker hun har glemt at smide i vaskekurven, og gå HELT i spåner over det – for til sidst at sidde og tude, fordi vi ikke har mere mælk (ja jeg har fået mælkecraving. Jeg drikker måske omkring 2 liter om dagen. Lidt pinligt, når vi er ude at spise, som i lørdags, da min far havde fødselsdag, og tjeneren spørger mig, hvad jeg skal have at drikke til min 250 g. store MEGA lækre rib eye steak, som jeg i forvejen har bedt dem om at smadre fuldstændig ved at gennemstege den, fordi jeg IKKE løber nogle risici ved at spise rødt kød – ”Har I mælk?”, hvorefter tjeneren løfter øjnene, kigger på mig, kigger ned i sin blok igen og siger ”øøøøh øøøhm, ja, det kan vi vel godt klare” i mens han tænker, seriøst, er hun 5 år gammel eller hvad?! Men nåååår nej, med alle de bumser hun har i hovedet, så må hun da i hvert fald være i puberteten! (Ja, også et af de mindre attraktive symptomer, jeg har reddet mig! og jeg har ALDRIG haft bumser!!) Altså selv dem ved bordet overfor os sad og snakkede om, hvorfor jeg mon drak mælk, da tjeneren kom med mit 5. glas. Jeg er sikker på, at når vores søn kommer til verden, så vil han aldrig nogensinde have mælk igen!).
Når alt det her er sagt, så må jeg bare sige, at hvis man vejer det op med gode og dårlige ting, så er det KLART de gode, der vinder. Det er SÅ fantastisk det hele! Tanken om, at et lille liv, er ved at blive skabt indeni mig, og følelsen af, at alting vokser indeni. Det er helt vildt! tænk, at jeg skulle få lov til at opleve alt det – og at vi, om under 6 måneder er blevet forældre til vores lille baby M. Amen, hvor er det stort – alle burde opleve dette. Selv mændene!
Jeg håber, I har en fantastisk aften, og har nydt, at læse med igen herinde – bare rolig, der er mere på vej <3
