OG VINDEREN BLEV:

12007272_10153497083137420_1268967986_n

Så fandt jeg en vinder af to valgfrie plakater fra Posterboy.dk!

Den heldige blev:

Michelle Christiansen (@Mcmichellechristiansen)

STORT TILLYKKE!

Du må meget gerne sende mig en mail på:

Sincerelyannamaria@hotmail.com

Til jer andre, der måske er lidt skuffede over ikke at have vundet, har I nu muligheden for at købe plakater på Posterboy.dk, med 20% rabat, blot ved at bruge rabatkoden: ANNA20 <3 Tjek Posterboy ud på Instagram her og på hans hjemmeside her!

Jeg håber I har en skøn lørdag <3

Underskrift

Ronja, Nynne og Waffaa – Projektopgave

12026394_10153523640632420_1022523696_n

Tre piger fra Fyn, Ronja, Nynne og Waffaa, er lige nu igang med at skrive projektopgave om homoseksualitet. I den forbindelse spurgte de mig, om jeg ikke havde lyst til at svare på nogle spørgsmål. Det blev jeg egentlig lidt beæret over, så jeg sagde selvfølgelig ja!

Da jeg fik tilsendt spørgsmålene (var egentlig lidt ked af, vi bor så langt fra hinanden, at vi ikke kunne mødes) og læst dem igennem blev jeg faktisk lidt imponeret over, hvor velformulerede og omfattende de var. Så jeg tænkte, hvor ikke lave det til et blogindlæg? Det er alligevel spørgsmål, i stil med disse, jeg modtager på daglig basis.

Så her kommer de:

1. Hvorfor begyndte du at blogge?

– Har du et budskab du vil have ud igennem din blog?

Efter jeg fandt sammen med Natascha var der rigtig mange spørgsmål og og rigtig meget nysgerrighed. Måske er jeg så meget pige-pige, at folk mente, det var helt “forkert”, at jeg blev kærester med en pige. Normalt forbinder man vel det at være lesbisk, med hængerøvsbukser og kortklippet strithår. (Det er bare slet ikke mig!) dermed brød jeg lidt den der normalitet, der er omkring det at være lesbisk. Så det er klart, det udløste en masse spørgsmål. Derfor valgte jeg, i stedet for at bruge alt min tid på at svare hver enkelt, at starte min egen blog. Egentlig havde jeg lidt en forventning om, at det ville være en total fiasko og at jeg ville fejle totalt. Men efter mit allerførste indlæg havde jeg allerede 10.000 sidevisninger. Så dér fik jeg altså blod på tanden! Ja, jeg har da klart et budskab, som jeg gerne vil ende med at få ud. Mange tror, at fordi jeg er lesbisk, er min hverdag totalt anderledes, end alle andres. Som om, at jeg lever i en helt anden verden. Derfor prøver jeg, for så vidt det er muligt, at skrive så meget om min hverdag generelt, som jeg kan. Dermed kan folk få et indblik i, hvad jeg foretager mig og at jeg altså lever et fuldstændig normalt liv, præcis som alle andre. Derudover er det jo klart, at folk også skal lære, at selvom man er lesbisk, behøver man altså ikke, gå i hængerøvsbukser og store løse t-shirts. Jeg elsker mine stilletter og mit lange hår; og det bliver jeg ved med!

2. Hvornår vidste du at du var homoseksuel?

– Følte du dig anderledes?

Jeg fandt først ud af, at jeg var lesbisk da jeg fandt sammen med Natascha. Før det omtalte jeg kun mig selv som biseksuel. Jeg var sammen med piger, ja bevares, men jeg var nu sammen med flest fyre. Dette var måske nok bare fordi, jeg ikke ville indse, jeg var “anderledes”. Derfor gav det mig lidt en “trøst”, at jeg stadig kunne være sammen med fyre. Jeg offentliggjorde heller aldrig de forhold jeg havde til piger. Natascha gav mig bare det der skub, til at indse, at jeg altså ikke havde lyst til at være sammen med fyre mere. Jeg følte mig meget anderledes inden Natascha, for det var aldrig noget jeg havde talt eller hørt om før, så det lå så fjernt for mig. Men da jeg fandt sammen med Natascha var det ligesom om, at det havde været sådan altid, så der havde jeg det godt med mig selv.

3. Har du haft det dårligt psykisk pga. Din hemmelighed?

Ja, det har jeg. Men mest fordi, jeg ikke kunne finde modet til at fortælle mine forældre om det. Jeg har altid været meget tæt på både min mor og far, og har egentlig ikke som sådan holdt noget hemmeligt for dem. Så det var sindssygt svært at skulle holde noget så stort, hemmeligt for dem begge to. Det var jo en kæmpe del af mig. Lidt som at leve et dobbelt liv måske?

4. Hvad synes du om ordet homoseksualitet?

Homoseksualitet er jo homoseksualitet. Det er der jo som sådan ikke noget galt i. Noget der dog kan gøre mig lidt irriteret, er at man tit sætter ordet homoseksualitet i en blok for sig, i stedet for, at sætte det i samme blok som heteroseksualitet. Vi er jo alle mennesker af samme kød og blod? Så hvorfor gøre forskel på disse ting?

5. Hvordan har du det med at nogle bruger ordene ”lebbe” og ”bøsse” som skældsord?

Lebbe og Bøsse er, for mig, ikke skældsord, hvis de bliver brugt af homoseksuelle selv, eller af venner, som laver sjov. Lebbe og Bøsse er skældsord, hvis de bliver brugt af en ”rockeragtig” type, som råber ”din fucking bøsserøv” efter en stakkels lille dreng, som er blevet beskyldt for at have gjort noget, som han egentlig aldrig har gjort. Og det synes jeg bestemt ikke er okay! Én ting er, at det er synd for drengen, men så brug dog for fanden et andet ord! ”Prutskid” eller ”Prutfis” havde været mere passende. Det lyder heller ikke så grimt, det lyder bare lidt sødt egentlig 😀 (Ja, jeg er virkelig dårlig til at bruge skældord, og kan sagtens få det dårligt af at sige ”skid” eller ”lort”!) Nå, keep your focus, Anna.. Til gengæld kunne jeg BRÆKKE mig over dem, der bruger homoseksualitet, som Facerapes! ”Jeg har holdt noget hemmeligt længe.. Nu er jeg nødt til at fortælle jer det.. Jeg er bøsse! Jeg håber, I vil tage mig for den jeg er.” Det er, hvis I spørger mig, at gøre decideret grin med homoseksuelle og deres måde at leve på. Føj! Skam jer!

6. Var du nogensinde i tvivl om du var til piger?

Ja, det var jeg da. Eller, måske ikke i tvivl. Men jeg prøvede at gemme det lidt væk. Leve i troen om, at det var jeg altså ikke. Det var bare en fase. Det gjorde det egentlig bare meget værre, da det bare gjorde mig endnu mere forvirret. 

7. Har du nogensinde haft en fyr som kæreste? Hvis ja: Var det anderledes?

– Snakkede du aldrig med nogen om dine følelser inden du sprang ud?

Haha, åk ja! Jeg har haft mange 😀 ej.. Det er da blevet til nogle stykker op igennem tiden, jeg er jo trods alt 22 år 😉 Altså, jeg ved ikke om jeg vil sige, det var anderledes. Det er klart, at nogle ting var. Men alt i alt var det, det samme. Vi havde jo en almindelig hverdag, præcis, som jeg har nu, hvor jeg er sammen med en pige. Men altså – det er klart, når man er kærester med en pige, er der da lidt mere ”tøsefnidder”, som der jo, af gode grunde, ikke er, når man dater en fyr. Det giver jo sig selv. 

Jo, det gjorde jeg. Jeg talte rigtig meget med min bedste veninde, Amalie, som har været den bedste støtte igennem hele forløbet (som også kalder mig ”lebberøv” og ”lortelebbe” indimellem, men selvfølgelig kun kærligt ment 😉 ). Vi talte egentlig ikke så meget, om mine følelser og alt det der triste noget. Vi talte mere om ting, som ”gad vide, hvad ham der vil sige” og ”det bliver sjovt at se, hvordan hun reagerer”. Vi havde det egentlig mest sjovt over det. Og det hjalp mig rigtig meget. Jeg fik kun mere nedtur på at tale om det, der gjorde ondt.

8. Hvor gammel var du da fortalte dine nærmeste om det?

Min mor og far fik det at vide for lidt over et år siden. Mine gode veninder fik det at vide med det samme. Altså ikke, at jeg var lesbisk, men at jeg sås, med en pige.

9. Var det svært at holde på hemmeligheden?

Nej. Jeg tror, jeg fik gravet det så langt ned, at jeg til sidst ”glemte”, at jeg ikke havde fortalt mine forældre det. Jeg troede jo på mig selv til sidst. Men det er klart, at det var vildt nederen ikke at kunne tage min kæreste med hjem, som en kæreste og ikke en veninde.

10. Hvad fik dig til at springe ud?

At jeg kunne mærke, det ikke bare var en fase, jeg skulle igennem. Jeg vidste, det var alvor nu, så jeg var lige som lidt nødt til at få det sagt. 

11. Hvordan reagerede din familie og venner?

De tog det alle sammen rigtig pænt!

– Var det ikke lidt en win-win i omklædningsrummene?

Haha! Fedt spørgsmål! Jeg går ikke så meget i svømmeren og fitteren, så det kan jeg faktisk ikke rigtig svare på. Men jo – pas på når I klæder om, i omklædningsrummene, det kunne jo være, jeg gemte mig et sted derinde 😀 Jeg har jo en kæreste, så jeg bruger altså ikke meget tid på at se på andre piger 😉

12. Var det svært at finde ud af om du ville være den maskuline eller feminine?

Her henviser jeg til mit indlæg om min ”Identitetskrise”, som I kan læse her.

13. Nu da du blogger en del og nogle før har behandlet dig og Natascha dårligt, er du så ikke bange for at det på et tidspunkt bliver for meget for jer?

Jeg er ærligtalt fuldstændig ligeglad med, hvad andre tænker. Vi er et land med ytringsfrihed, så folk må selvfølgelig sige og mene, hvad de vil, så længe de ikke gør nogen noget ondt. Hvis de gør det, er det godt, at Politiet allerede er underrettet og kender til ”drengestregerne”. Men nej, det bliver aldrig for meget for os. 

– Tror du det er anderledes at være lesbisk end bøsse? Hvis ja: På hvilken måde?

Ja da. Det er jo to vidt forskellige ting for det første. For det andet er der meget større tabu omkring det at være bøsse. Jeg synes generelt folk har nemmere ved at acceptere lesbiske, frem for bøsser.

14. Hvordan takler dig og Natascha ”drengestregerne”?

I starten var vi meget bange, for hvad nu, hvis det rent faktisk var nogen, der ville gøre os ondt, og virkelig havde ondt et vist sted. Efter, vi har talt med Politiet, er vi mere rolige omkring det, og kan sagtens leve et normalt liv. Dog er der ingen der ved, ud over de nærmeste, hvor vi bor. Og det kommer de heller ikke til. 

15. Hvor vil du helst bo, hvis du tænker på at du vil blive behandlet værdigt?

I hvert fald ikke i Rusland!

16. Er der nogle fordele ved at være lesbisk?

Man forstår hinanden meget bedre, på så mange områder!

– Er der udfordringer?

Tøsefnidder!

17. Hvad sagde præsten til at vie dig og Natascha?

Hun virkede egentlig lidt beæret. Det er også den første homoseksuelle vielse nogensinde i Slotskirken, så det synes vi nok alle sammen er lidt sejt! 

18. Tror du at brylluppet får meget opmærksom i medierne?

Det ved jeg slet ikke. Men jeg kan sige så meget, at ALLE er inviteret til globryllup! 😉

19. Vil Natascha og dig gerne have børn?

Jeps! Men mere vil jeg ikke uddybe mig her 😉

20. Har du nogensinde deltaget i Gay-parade? Og hvorfor? Hvis ja:

2 gange, og det er den fedeste dag på hele året! Ti gange federe en jul og fødselsdag. TILSAMMEN! 

– Hvad betyder Gay-parade for dig?

Man får virkelig lov til at udleve ens seksualitet fuldt ud, for en dag. Stemningen er fuldstændig vanvittig, og på den dag virker det som om, at alle elsker homoer! Det er FABULOUS! 😉

– Synes du man burde give mere opmærksomhed til Gayparade?

Jeg synes, vi er rigtig gode til at sætte fokus på, at der er Gay Pride. Der er regnbuer over det hele! Ja selv de store firmaer har vores flag plantet på deres bygning. Så bliver man altså lidt stolt!

Tusind tak for nogle super spørgsmål, søde piger <3 Jeg håber, vi ses en dag!

Underskrift

VIND 2 VALGFRIE PLAKATER FRA POSTERBOY

12007272_10153497083137420_1268967986_n

 

Ja jaaa.. I læste rigtigt!

Jeg har været så heldig at få lov til at udlodde to valgfrie A3 plakater fra Posterboy! Posterboy laver de fedeste grafiske plakater, og selv har jeg, som skrevet i et tidligere indlæg, disse to lækre sager hængende til at pryde mine vægge herhjemme. Jeg er helt tosset med dem!

Nu har én af jer altså muligheden for at vinde to magen til, eller med et andet valgfrit motiv!

Det eneste i skal gøre er at:

1) Like Posterboy på Instagram her

2) kommentere ”Done” på mit opslag, om denne konkurrence, på Instagram her

Når du har gjort det, deltager du i konkurrencen om to fede plakater. Gør du ikke begge ting, tælles du ikke med, som deltager!

Vinderen annonceres på Instagram på fredag kl. 15.00! Så vær klar 😉

Held og lykke!

Underskrift

Er min kæreste en kvinde eller en mand?

11223643_10153094066812467_6757127629532644744_n

Når man er kæreste med en pige kan man tit mærke, at folk har en masse spørgsmål, som de meget gerne vil have svar på, men som de ikke tør stille. Det bliver hurtigt et irritationsmoment for mig, for det gør, at samtalerne bliver overfladiske og uden betydning. Jeg elsker at tale åbent og ærligt om min seksualitet og svarer med glæde på spørgsmål. Jeg synes bestemt ikke, det er irriterende, når folk spørger. Tværtimod. Jeg ville elske at svare på spørgsmål om, hvordan det har været for mig, efter jeg fandt sammen med en pige, hvordan folk har taget det, hvad det har af betydning for hverdagen, hvilke konflikter der kan være, ja, jeg vil sågar med glæde svare på spørgsmålet om sex, hvis det skulle være!

Til gengæld bliver jeg sgu en smuuuule irriteret når folk, efter de er nået over den der ”ej hun bliver nok sur, hvis jeg stiller spørgsmål” grænse, stiller spørgsmålet ”Hvem er så manden i forholdet?” efterfulgt af et mega fesent og smørret grin, som det første og eneste. Som om det er lidt sjovt. Men altså, jeg kan sige så meget. Det er overhovedet ikke sjovt!

Jeg er lesbisk. Skåret ud i pap, jeg tænder på piger! Jeg er ikke hetero. Skåret ud i pap, jeg vil IKKE have en mand! Mere præcist kan det vist ikke siges! Eller jo, måske faktisk. DER ER IKKE NOGEN MAND I FORHOLDET! Hverken Natascha, ELLER jeg, er ”manden i forholdet”. Vi er begge kvinder, vi agerer begge som kvinder og det vil vi altid gøre. Hvis Natascha kunne gøre mig gravid, ja så ville hun være manden i forholdet, og omvendt. Det er bare ikke lige tilfældet her. Hvis Natascha ikke havde bryster og noget andet mellem benene, ja så ville hun være manden i forholdet, og omvendt. Det er bare heller ikke tilfældet her. Ergo, der er ingen mand i det her forhold.

Der er en grund til, vi er som vi er. Vi vil ikke have en mand, i vores forhold. Vi er kvinder, og vi elsker det.

Ja ja bevares, så er Natascha måske lidt bedre med en hammer og et søm, end jeg er, og jeg er måske lidt bedre i et køkken, end Natascha er. Men det ændrer jo stadig ikke på det, vi har mellem benene. Ja undskyld, at jeg måske skærer det lidt offensivt ud lige nu, men jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal skære det ud, så det kan forståes.

Det her er ikke et ”nu giver jeg lige jer alle sammen skylden” indlæg. Nu har jeg bare fået det spørgsmål så mange gange, og er ved at være lidt træt af det. Så det er måske bare mere et opråb om, hvad man i hvert fald ikke skal spørge homoseksuelle om. Kvinder er kvinder, og mænd er mænd. Simple as that!

Jeg håber, I har en dejlig aften <3

Underskrift

Tøm en Pieces butik på 30 sekunder!

Så er det konkurrencetid ladies!

Én af jer har nu muligheden for at tømme Pieces butikken, i Lyngby Storcenter, på 30 sekunder, i anledning af Fashion Days, nu på torsdag. Ja, I kan få alt hvad I vil, hvis bare I er hurtige nok! Det er altså vildt! Hvem vil ikke gerne det?!

Reglerne er egentlig simple!

pieces 1

Alt det tøj jeg bærer på dette billede er fra Pieces. Capen, Trøjen, bukserne, skoene og tasken.

Det I skal gøre er:

1. Gætte hvad den samlede pris på HELE sættet er

2. Gå ind på Pieces, Lyngby Storcenters, Facebook side (her) og skriv dit svar (i kroner), som en kommentar på konkurrenceopslaget derinde

Alle kneb gælder, og det er selvfølgelig tilladt at tage ind i butikken og tjekke priserne på tøjet! 😉

Vinderen bliver kontaktet på Facebook nu på torsdag, d. 17 september, så husk at vær klar ved telefonen, ellers går turen videre!

VIGTIGT! I SKAL kunne være i Pieces butikken, i Lyngby, på torsdag kl. 20, for at deltage!

11998072_10153500187202420_1114442827_n

Jeg selv er kæmpe fan af dette sæt! Super lækkert og råt efterårsoutfit, og så er jeg vild med farven på trøjen! Den er SÅ skøn! Den der vinder konkurrencen har selvfølgelig også muligheden for at få fingrene i det alt sammen, hvis man er hurtig på fødderne 😉 Så se at komme i gang med at gætte!

Natascha og jeg vil også være at finde i butikken til Fashion Days, på torsdag! Det skal vi ikke gå glip af! Kom og sig hej 😉

Held og lykke her fra!

Underskrift

(sponsoreret)

Fedeste plakater fra Posterboy!

12007272_10153497083137420_1268967986_n

 

Jeg har netop modtaget disse virkelig skønne plakater fra Posterboy. Posterboy laver grafiske designplakater til en super attraktiv pris! Jeg er vild med de fleste af hans styles, og ja, jeg kunne sådan set købe mig fattig derinde! Lige i denne omgang valgte jeg disse to plakater med tekst, da det lige var, hvad jeg syntes, jeg manglede i hjemmet. Næste gang, jeg skal have noget der fra, skal jeg helt sikkert benytte mig af hans ”design din egen plakat”-tilbud, så jeg kan få en plakat med et stykke tekst fra Nataschas og min sang!

Der findes mange udbydere rundt omkring i landet, men jeg har ikke været så tilfreds, som jeg har været med Posterboy, før. Han har noget for enhver smag og så er det super hurtig levering.

Kunne du tænke dig at tjekke hans fede plakater ud? Så find ham på Instagram under navnet Posterboydk, eller på hans hjemmeside her.

Thumbs up, til Posterboy, her fra!

Underskrift

(sponsoreret)

Hemmeligheden bag mit ”bagparti”!

11997167_10153490879612420_1130322440_n

Mange af jer kan måske genkende dette billede, som Natascha var så snu at tage og lægge ud på de sociale medier for omkring et år siden, under vores ferie i Spanien. En artikel på Realityportalen og en helvedes masse spørgsmål og kommentarer blev det til efterfølgende. Folk var nok lidt målløse over, at hun rent faktisk lagde billedet ud. Men ja, sådan er Natascha (og jeg) nok bare. Altså fik jeg et hjernedødt billede af Nataschas bryster, havde jeg sgu nok også lagt det ud (overdrivelse fremmer forståelsen) 😉

Ud over en masse dumme kommentarer og hadefulde beskeder, så var der dog også nogle rimelig søde indimellem. Nogle var meget nysgerrige om, hvordan jeg kan have sådan en rund og fyldig bagdel. Og ja, nu skal I høre…

Hemmeligheden er, at der ingen hemmelighed er. Jeg har måske spist for meget chokolade, som jeg har været heldig, har sat sig på røven. Til gengæld prøver jeg nu, for så vidt det er muligt, at holde den pæn og ved lige, så den ikke kommer til at hænge, hvilket den har været meget tæt på mange gange 😀 Så jeg har simpelthen vænnet mig til, at tage to trin ad gangen når jeg går op ad trapper og ligeledes når jeg skal bukke mig ned, så laver jeg lige en squat. Det er rimelig effektivt, og man træner faktisk uden at lægge mærke til det. Så slipper man også for de sure miner der er, når man skal slææææbe sig selv op til fitteren, lave de pokkers squats, og slææææææbe sig selv hjem igen, for så alligevel, at gå amok i den Marabou, der ligger og kigger på dig med store øjne på køkkenbordet. (Jeg har aldrig været fan af fitness centre).

Men det er altså ikke kun sjovt, at have en stor numse. Specielt ikke når det kommer til det at købe bukser. Kan jeg passe dem på benene, kan jeg ikke passe dem på numsen, og kan jeg passe dem på numsen, nej så kan jeg da SELVFØLGELIG ikke passe dem på benene. Så det er jo bare alletiders! Sådan er det faktisk næsten hver gang, jeg skal have bukser. De eneste der redder mig hver gang, er Gina Tricot. Der kan jeg sgu altid finde noget der passer alle steder. Hurra for Gina!

11997315_10153491088472420_684927385_n

Nå men nu ved I altså, hvad min hemmelighed er, og så var den jo heller ikke mere hemmelig vel? 😉 Jeg kan til gengæld virkelig anbefale jer, at gøre som jeg gør, når jeg går på trapper osv. Det virker altså!

Underskrift

Nataschas (rimelig vilde) forvandling!

11997235_10153490939662420_225254334_n

Det her er min søde kæreste, for omkring 2 år siden. Nogenlunde sådan så hun også ud, da jeg mødte hende. Sød og dejlig så hun jo ud. Men altså, jeg bliver altid enig med mig selv om, at jeg sagtens kan gøre det endnu bedre 😉 haha!

Lige så stille, som Natascha og jeg lærte hinanden bedre at kende, lige så stille begyndte jeg også at komme med forslag til, hvad JEG syntes, hun skulle købe, når vi var ude. Og hallo, hun lyttede rent faktisk til mig! Ja, så jeg begyndte da også at købe tøj til hende, selv om hun ikke var med. Rimelig vildt, at hun bare fandt sig i det 😀

Jeg havde også flere gange sagt til hende, at jeg syntes, hun skulle få gjort noget ved hendes hår (ja, hendes højt elskede hår!), men dér satte hun alligevel grænsen! Det ville hun satme ikke være med til! Hvilket jo også er helt okay, jeg havde jo bare så mange gode idéer 😉

Men en dag kom hun sgu hjem, og sagde, at hun gerne ville have, at jeg klippede hendes hår af. ”WHAAAAT?!” tænkte jeg bare! ”Men du sagde jo.. jamen jeg kan jo ikke.. dit højt elskede hår, skat?!” Men det skulle jeg altså bare! Fint – her kommer mutter med saks og kam! Af med lokkerne og VUUUUPTI!

11992246_10153490939737420_1177067861_n

Frem kom denne rimelig stilede og riiiimelig sexede pige! Natascha Cetiner, mine damer og herrer! I en udgave, som jeg aldrig troede, jeg ville komme til at se!

Men altså, helt ærligt?! Er det ikke kun blevet bedre? Jeg er bestemt ikke fan af at prøve at ændre på den person folk er. Men alligevel, når det nu kun er i en god mening, og det ikke er deres personlighed, man prøver at ændre (Nat har også den skønneste og dejligste personlighed i verden, så hvorfor ændre på den?). Nat gav heller aldrig selv udtryk for, at hun syntes det var irriterende eller belastende, hun siger tvært imod nu, at hun er glad for, hvad jeg gjorde for hende.

Jeg er, og har altid været, pisse stolt af min kæreste, og for mig, vil hun jo altid være den smukkeste i verden, uden på, som indeni, og uanset, hvordan hun ser ud og klæder sig. Men det her var jo bare en bonus! Nu har jeg den sødeste OG den smukkeste kæreste i verden!

Underskrift

Alting har desværre en ende..

11994356_10153490827902420_1467391143_n

Først og fremmest må jeg jo hellere starte med at undskylde for den ikke eksisterende blogging den seneste uge. Selv om jeg jo egentlig synes, det er lidt ”cliché”-agtigt – ”undskyld, at jeg har haft travlt”, altså, hvem går overhovedet op i det? 🙂 Men I må bare ikke tro, det er fordi jeg har mistet lysten, for det har jeg slet ikke! Jeg elsker jo at blogge!

Den seneste uge har jeg bare været begravet i flyttekasser, skraldesække, flyttebiler og nåår ja, så arbejde oveni. Det har virkelig været et helvede, og ja, som om det ikke skulle være nok, så jeg jeg også blevet syg, så her går det bare rigtig godt! Men heldigvis er flytningen overstået nu, og nu kan der forhåbentlig komme lidt ro på.

Nå men get to the point Anna! Som overskriften vel egentlig meget fint siger, så har alting en ende. Og det havde Nataschas og min tid, i Hillerød, desværre også. Vi er officielt flyttet derfra, og jeg sidder egentlig tilbage med en lidt ”øv” følelse. Det var jo her, Natascha og jeg, for alvor, slog hovederne sammen. Det var her, jeg mødte min svigerfamilie for første gang. Det var her, jeg flyttede til, da jeg flyttede hjemmefra for første gang. Det var her, jeg  fik lov at indrette en hel lejlighed selv. Og så var det her, jeg oplevede 10 af de bedste måneder af mit liv. Ja 10 måneder blev det alligevel til, indtil det skulle ødelægges af en flok røvhuller uden medfølelse eller noget som helst andet! Ingen empati var de i besiddelse af! (Jeg bliver virkelig sur, når jeg tænker på det!) Nu har Natascha og jeg så revet teltpløkkerne op, og bor lige nu på en midlertidig (hemmelig) adresse.

Her har vi fundet ro, med vores to hunde, og her kan vi trække vejret, indtil vi næste gang skal igang med flytteræset igen. Selv om jeg virkelig glæder mig til at komme sådan rigtigt på plads, et helt nyt sted.

11950841_10153490854032420_1423944442_n 11992167_10153490854137420_717299378_n 11992474_10153490853187420_2134610778_n

Billeder af vores elskede gamle lejlighed i Hillerød, som vi virkelig endte med at blive rigtig glade for.

Heldigvis sker der også rigtig gode ting i vores liv pt. Natascha har fået nyt job, og så er vi kun et par dage fra en af de største dage i vores liv, som jeg nok skal fortælle meget mere om snart, forhåbentlig. Så husk at følge med!

Jeg kan også afsløre, at jeg har indgået et lille samarbejde med en super cool fyr, som laver nogle super fede ting. I den forbindelse har jeg fået lov at lave en lille giveaway, som vil være på fra omkring weekenden. Så i kan godt glæde jer! Der kommer til at ske en masse spændende ting 🙂

Underskrift