20 ÅR OG SNOT FORVIRRET!

Jeg var 20 år. Jeg var det fedeste sted i mit liv (syntes jeg i hvert fald selv den gang). Jeg havde et godt job, hvor jeg tjente fine penge, så jeg kunne gå i byen hver weekend. Jeg gav den max gas på Tinder og jeg boede hjemme…

Ja, sådan lyder historien egentlig, kort fortalt.. Men bag alt det, ligger der jo bare endnu mere, som jeg aldrig har fortalt før.

Jeg har før fortalt, at jeg som 18 årig fik min første pigekæreste. Vi var sammen i to uger, så mere seriøst var det heller ikke.. For mig var det ikke der det startede, selv om jeg vel egentlig havde overtrådt den gyldne linje allerede dér. Men nej, for mig startede det en dag jeg kom hjem fra arbejde, jeg var 20 år og livet var begyndt at blive for ensformet. Det var fedt nok, og jeg levede det virkelig fuldt ud. Men der manglede lige som noget. Det var lige på det tidspunkt, Tinder var på dens højeste og det var jo virkelig det fedeste! Jeg sad i haven hjemme, og swipede den ene fyr til venstre efter den anden, og tænkte ”hvad er der galt med mig? Der kan sgu da ikke være noget i vejen med ALLE fyre?!” Men jo, der var noget galt. Jeg fandt ud af, at man i indstillinger kunne ændre ens foretrukne til at være piger. Det gjorde jeg. Og så sad jeg glad og lystig og swipede næsten alle pigerne til højre! Okay, hvad skete der så lige her?! Hele min liste var fyldt, og det var udelukkende piger?! Beskeder begyndte at komme ind fra de utallige piger der nu var der. Og her var der særligt én der stjal min opmærksomhed. Hun var sjov, hun så godt ud og hun havde det dér glimt i øjet. Vi skulle drikke kaffe sammen! Øh ja okay, nu havde jeg en kaffedate. MED EN PIGE! Men det kunne jeg jo ikke? Jeg lignede jo ikke ligefrem én, som var til piger? Det skulle der laves om på! Så jeg skulle shoppe! Og det var altså ikke kjoler, stilletter og nedringede toppe der skreg efter mig.. Det var løse t-shirts, hængerøvsbukser og store sweatshirts! Ja, jeg gik sågar ind i en herrebutik. Ikke for at købe noget til min far eller noget. Nej, for at købe noget til mig selv. Ikke om jeg skulle på date med en pige, og så ligne en rigtig pige pige! Det kunne man jo ikke! Det var jo helt forkert. Var man lesbisk, så var man altså også lesbisk!

Tænk at jeg virkelig ændrede så meget på mig selv, bare fordi, at mine følelser havde sat sig et andet sted? Tænk, at jeg virkelig følte at det var nødvendigt at tage en cap og et par store bukser på? Jeg var VIRKELIG forvirret! Nu havde jeg fundet sammen med en pige, så nu skulle folk og se, at det ikke bare var en periode, der bare lige skulle overstås!

Jeg endte med, at gøre det forbi med pigen efter en måned, da det så viste sig, alligevel ikke at være noget for mig. Men jagten på pigerne sluttede ikke her og stilen ændrede sig heller ikke. Selv om min rigtig gode veninde, måske var begyndt at syntes, jeg var lidt underlig? Det var jo ikke mig, at gå rundt i det tøj. Tilpas følte jeg mig heller ikke. Men jeg var jo til piger nu.

Jeg mødte et par piger hist og her, og en tur til Århus skulle heller ikke stoppe mig. Det var  bare mega vildt, og jeg havde det bare pissefedt, hvor jeg var nu!

Men så skete det jo, en dag i juni. Efter en omgang Comedy Zoo med min bedste veninde (hvor jeg for en gangs skyld havde taget en kjole på), besluttede vi os for at tage i byen. Vi sad ved et bord og drak drinks, og pludselig kunne jeg lige skimte Natascha i baren. Jeg sagde det til min veninde, som skyndte sig op til hende. For hey, Natascha og jeg havde jo matchet på Tinder! Natascha kom ned til vores bord, hvor jeg sad og gemte min kjole og mine bare ben under bordet. For det var godt nok pinligt, at jeg havde kjole på?! Jeg var jo til piger! Så jeg hviskede til min veninde (som havde bukser og sweatshirt på), at vi altså var nødt til at gå op på toilettet, så vi kunne bytte tøj. BYTTE TØJ?! Helt ærligt Anna! Men det gjorde vi altså. For jeg kunne jo ikke sidde dér og ligne en rigtig pige pige, med kjole på! Natascha bemærkede det med det samme da vi kom ned igen, og jeg fyrede en eller anden virkelig dårlig løgnhistorie af, med at det altså var mit tøj, men at vi havde byttet tidligere på aftenen, fordi min veninde frøs?! Haha.. Helt sikkert Anna, way to go!

Natascha overbeviste mig heldigvis om, hvor vild hun var med feminine piger, og hvor meget det tiltrak hende. Og dér stod jeg, med mine åndssvage baggy jeans og min grimme cap. Hvor var det bare ironisk. Her havde jeg stået i mit ansigts sved, på et 2 kvm. toilet og skiftet tøj, fordi jeg var sikker på, at det var det hun kunne lide.

Kort efter Natascha og jeg mødte hinanden begyndte jeg stille og roligt, at smide alt det der drengetøj, og fandt ud af, at man sagtens kan være sammen med en pige, og være feminin samtidig. Det var jo fantastisk!

Nu elsker jeg mine kjoler og stilletter mere end nogensinde før, og tanken om, at jeg skal bære den smukkeste brudekjole med en pige ved min side, i en kirke, næste år, gør mig helt høj! Jeg elsker det!

Det her går jo selvfølgelig ikke ud, til de piger, som af natur klæder sig mere maskulint (min kæreste gør det selv). Det er blot en inspiration, til dem der måske er lige så forvirrede, som jeg var den gang. Det bar ikke frugt. Det gjorde mig blot ENDNU mere forvirret!