Sådan ”sprang jeg ud”…

 

(foto: Anders Jung)

 

Homoseksuelle kender måske nok følelsen.. Med mindre man seriøst er ligeglad med, hvad andre tænker. Eller ved, at ens familie og omgangskreds er uden fordomme for noget som helst. Men det kan jeg simpelthen ikke tro, er tilfældet for nogen! Jeg tror, at alle der gemmer på en sådan hemmelighed synes, ligesom jeg, at det er PISSE hårdt! Følelsen af, at være dybt forelsket, men ikke at kunne fortælle nogen om det. Eller følelsen af, at du måske kan miste dine venner, som følge af din seksualitet. Jeg kan stadig huske, hvor forfærdeligt jeg havde det. Ordene lå i min mund konstant, hver aften, når vi spiste aftensmad, men de ville ikke ud. Jeg snublede over dem hver evig eneste gang jeg prøvede. Det var SÅ irriterende! Det kan sammenlignes lidt med den gang, hvis nogen husker det, hvor Viktor, i ”Kærlighed ved første hik”, skulle købe kondomer i kiosken, til ham og Anjas første nat.”Og så skal jeg bede om nogle kkkk….kooooon…koooondi…KONDIVAND! Ja, nogle Kondivand, tak!” Det var præcis på samme måde, det foregik, når vi spiste. Og til sidst følte jeg mig egentlig bare snotdum. Jeg forstod egentlig ikke, hvorfor jeg havde det så svært med det. Jeg ved jo, at mine forældre, uanset hvad, vil støtte mig i alt hvad jeg foretager mig (det er klart, at jeg nok ikke vil have deres støtte, hvis jeg vælger at røve en bank, men forstå mig ret ;-)), og derfor burde jeg jo bare have slynget den ud, som var det et ønske om, hvad jeg ville have til aftensmad. ”Mor, kan du ikke lave frikadeller til aften? Og forresten, så er jeg til piger…” Ja, hvis bare, jeg havde så nemt ved det.

Mine forældre blev skilt for tre år siden, og jeg valgte at blive boende i huset, hos min far. Min far og jeg har altid haft et sindssygt tæt bånd. Vi tog tit i byen sammen, og talte sammen, som om vi var venner. Så, uden at det skal lyde mærkeligt, var det rart for mig, at jeg nu havde ham på tomandshold, hver aften. Det gjorde det egentlig lidt nemmere. Så kunne jeg vente lidt med at fortælle ”nyheden” (som ikke længere var en nyhed, til min mor. En aften spurgte min far om ikke vi skulle tage ud at spise, så vi slap for madlavning. Dér så jeg så mit snit. Nu skulle det være! Jeg mødte ham den aften, med en forventning om, at det hele nok skulle gå fint – og hold nu kæft, hvor var jeg nervøs. Jeg vidste jo, hvad der skulle ske. Under middagen spurgte min far, hvordan jeg gik og havde det, og det var jo en oplagt mulighed for, at fortælle, hvad der rent faktisk foregik i mit liv. ”Jo tak, jeg har det strålende – jeg har fået ny kæreste” hvortil han svarede ”Nej hvor dejligt! Hvad hedder han?” Så fik jeg altså lige min mad i den gale hals.. Men fik svaret med ”eeeehm… Øøøøh.. Det er en pige”. Det eneste han sagde var bare ”Nå tillykke! Hvornår må jeg møde hende?” NØJ! Hvor var jeg lettet! Var det virkelig ikke værre end det?! Tænk, at jeg seriøst havde brugt SÅ lang tid på et ”Nå tillykke!”

Min mor var så en lidt anden sag.. Ikke at hun blev sur eller skuffet overhovedet.. Men man kan jo godt lidt tænke sig til, hvad der flyver igennem en mors hoved, når hun hører, at hendes barn er homoseksuel. Hvad så med børnebørn? Og hvad så med bryllup? Det er der jo heldigvis også muligheder for, hos homoseksuelle, og det er altså nemmere end man lige tror og regner med. Bare se mig, jeg skal snart giftes med min kvinde. Min mor elsker Natascha overalt i verden, og nyder at se, hvor godt vi har det. Så alt er fint! Men det krævede nok lidt tilvænning, hvilket er helt forståeligt!

Jeg har ét godt råd, til andre, der måske sidder med samme følelse, som jeg gjorde.. Spring ud i det, og lad der ikke gå for længe. Jo længere du venter, jo sværere bliver det! Forældre er til for at støtte og rådgive dig, og de vil altid være der for dig, i alle livets svære situationer. Lad være med, at gøre noget stort ud af, at du nu skal fortælle om din seksualitet. Jeg overvejede, om jeg skulle lave stor middag osv. men helt ærligt, så er det jo heller ikke større vel? Gør det så nedtonet som muligt, og sig det, som du normalt ville sige, at du har fået en kæreste. Det fungerede i hvert fald bedst for mig.

Jeg håber, det måske kan hjælpe andre på vej!