Det dér med ny kæreste OG en bedste veninde

Nogen kender det måske. Du møder en sød fyr/pige. Du bliver meget forelsket i denne her person, og du vier meget af dit liv til vedkommende. Før du mødte kærligheden, lavede du ikke andet, end at tilbringe tid med én af dem, som måske vil gå igennem ild og vand for dig. Din allerbedste veninde. I lavede ALT sammen. I delte ALT med hinanden. Der var ikke dét, hun ikke vidste om dig og dit liv. I fik sågar menstruation samtidig, grundet alt den tid i tilbragte sammen. Så er det da det ultimative venskab. Men hov, så sker der noget? Du oplever en helt ny følelse. En følelse, som du bare må udforske og prøve kræfter af med. Så nu er der altså hele to ting, du skal pleje i dit liv. Og med pleje mener jeg ikke bare, at se efter en gang imellem. Nej, jeg mener virkelig pudse og polere, for at det ikke skal ruste. Det lyder måske ikke, som verdens sværeste opgave. Men tro mig, det kan jeg skrive under på, at det ER det! Du yder dit bedste, for at stille alle tilfredse, men alligevel er der altid én, der vil føle sig overset og tilsidesat. Og jeg forstår det udemærket. På et tidspunkt tager forelskelsen overhånd, og du glemmer at varetage dit fantastiske venskab, til den mest fantastiske person du kender. Lige så stille kan du mærke, at det glider ud i sandet, og til sidst er der ikke mere tilbage. Nu er du altså for alvor fucked. Hvad gør man så? Det ultimative valg ville da klart være, at prøve at redde det igen. Men du er præget af så meget egoisme og selvoptagethed, at ingenting er din skyld i hvert fald! Du har da ikke gjort noget galt. Din bedste veninde skal da bare finde sig i, at du har fundet dit livs kærlighed. Sådan er det bare! End of story.

Men som tiden går, og forelskelsen bliver til kærlighed, og alting bliver hverdag igen, så begynder du at savne det venskab I havde sammen. Du mangler en kæmpe brik i dit puslespil, og du indser, hvor svært det er at leve uden den. Men du er for flov til at indse din fejl, og tage kontakt til hende. Heldigvis har hun så stort et hjerte, at når du rammer din 22 års fødselsdag, sender hun dig en lille hilsen, med et ønske om, at din dag må blive fantastisk, og når din kæreste frier til dig, sender hun en besked om, hvor glad hun er på jeres vegne. Det bliver begyndelsen på noget gammelt. Nu starter der et nyt kapitel i dit liv.  Et kapitel, som du vel egentlig har skrevet én gang før, men som du nu har fået chancen for at skrive om igen. Dét kapitel starter med et glas vin, som bliver til en kop kaffe, som bliver til en bytur og som nu har så meget godt i vente, og som du er så glad for, at du har fået mulighed for at opleve med lige netop den veninde. Du er kæmpe taknemmelig for, at hun har ladet dig blive en del af hendes liv igen, og du glæder dig ufatteligt meget til at tilbringe meget mere af din tid med hende <3

Måske er det nemt at regne ud, at denne historie rent faktisk er min, og som det virkelig har krævet mod at fortælle og tilstå. Til tider er jeg flov og pinlig over, hvordan jeg har opfattet livet den gang, selv om jeg elsker Natascha over alt i verden – så ville jeg ønske, at jeg havde plejet det fucking venskab altså! 

Jeg har ét budskab med dette indlæg – husk nu for fanden at holde fast i det venskab! Jeg VED, jeg langt fra er den eneste, der kan fortælle en lignende historie. Og nu må I ikke tro, jeg bare er jordens største idiot, for det er jeg altså ikke! Nogen gange tænker man bare ikke helt klart, og har svært ved at holde overblikket.